Akupunktur mod tennisalbue

Tennisalbue kan gøre selv små hverdagsbevægelser umulige. Ofte ser jeg, at patienter, der får ondt bare ved at løfte en kaffekop, dreje en nøgle, bruge en computermus eller give hånd. Det er en smerte, der sidder på ydersiden af albuen og ofte også trækker ned i underarmen.

Konservativ behandling består ofte af aflastning, øvelser, smertestillende medicin og i nogle tilfælde en blokade. Akupunktur kan for mange være et relevant supplement. Medicin og blokader kan dæmpe smerterne og nedsætte en mulig inflammation på kort sigt, men medicinen genoptræner ikke senens evne til at tåle belastning. Derfor er det vigtigt at se behandlingen som mere end blot smertelindring.

Akupunktur kan bruges som en del af et samlet behandlingsforløb. Målet er først at dæmpe smerterne, så armen bliver lettere at bruge, og derefter gradvist at opbygge senens belastningstolerance. Akupunktur erstatter ikke relevant lægelig udredning eller træning, men kan være et supplement, når smerterne står i vejen for hverdagen og øvelserne.

Akupunktur og tennisalbue, virker det?

Akupunktur påvirker kroppens smertesystem på flere måder. En af dem kaldes diffus noxious inhibitory control, forkortet DNIC. Det kan sammenlignes med, at man har ondt i maven og kort efter slår tåen mod en dørkarm. I et øjeblik fylder smerten i tåen så meget, at mavesmerten træder i baggrunden. Nervesystemet bruger altså én kraftig og kontrolleret sansepåvirkning til at dæmpe en anden smerte.

Nålestimulation kan også påvirke kroppens egne smertedæmpende signalstoffer, blandt andet endorfiner og adenosin, samt den lokale blodgennemstrømning. Der forskes desuden i akupunkturens påvirkning af inflammatoriske signalveje. Det betyder ikke, at en nål alene kan genopbygge en sene, men smertelindring kan gøre det nemmere at bevæge armen og gennemføre den gradvise træning, som senen har brug for. Præklinisk forskning undersøger desuden, om nålestimulation kan påvirke aktiviteten af fibroblaster, som bidrager til dannelsen af kollagen.

Hvad er tennisalbue?

Det medicinske navn for tennisalbue er lateral epicondylitis. Lateral betyder ydersiden, epicondylen er knoglefremspringet ved albuen, og endelsen -itis betyder inflammation. Navnet er dog lidt misvisende, fordi langvarige tilfælde sjældent kun består af en klassisk inflammation.

I senen ses oftere forandringer i kollagenets struktur og en utilstrækkelig helingsreaktion. Derfor bruger man også ordene lateral albue-tendinopati eller lateral epicondylalgi. Det vigtige er, at problemet ikke bare handler om at få inflammation til at forsvinde. Senen skal samtidig have ro nok til at hele og belastning nok til at blive stærk igen.

Anatomi

På ydersiden af albuen sidder den laterale epicondyl. Her hæfter flere af underarmens strækkemuskler gennem en fælles sene. Musklerne hjælper os med at strække håndleddene og fingrene samt at stabilisere håndleddet. For eksempel når vi griber, løfter eller arbejder med hånden.

Særligt senen fra extensor carpi radialis brevis (ECRB) er ofte involveret. Den bliver aktiveret næsten hver gang hånden griber om noget og er med til at holde håndleddet stabilt. Derfor kan smerterne mærkes ved aktiviteter, der umiddelbart ser ud til kun at foregå i hånden.

Hvad sker der i senen?

En rask sene består af tætpakkede kollagenfibre, der ligger i samme retning og kan overføre kraft fra muskel til knogle. Når belastningen gentagne gange bliver større, end senen kan nå at tilpasse sig til, begynder strukturen at ændre sig og langsomt blive nedbrudt.

Kollagenfibrene bliver mere uordnede, og senen kan blive fortykket og konsekvent mere følsom. Den fysiologiske ændring får ofte små blodkar og smertefølsomme nerveender i området til at formere sig. Det kaldes tendinose eller tendinopati og er ikke det samme som at senen er revet over eller ridset.

Smerten har ikke en direkte sammenhæng med, hvor stor en vævsskade, der er på senen. En meget følsom sene kan gøre ekstremt ondt ved kun en lille belastning, mens tydelige forandringer på en scanning kan findes hos mennesker uden smerter. Derfor vurderes symptomer (smerter), funktion (bevægelighed) og belastning (styrke) altid sammen.

Symptomer

Det mest typiske symptom er smerte og ømhed omkring knoglefremspringet på ydersiden af albuen. Smerten kan trække et stykke ned i underarmen, men den går normalt ikke helt ud i håndleddet eller fingrene.

Smerterne bliver ofte fremprovokeret, når man griber om noget, løfter med håndfladen nedad, vrider en klud, åbner et glaslåg, arbejder med værktøj eller bruger mus og tastatur i længere tid. Mange oplever også, at grebet føles svagere. Det er, fordi kroppen passer på sig selv, når bevægelsen gør ondt.

I begyndelsen mærkes problemet måske kun under eller efter en bestemt aktivitet som gentagne arbejdsbevægelser, cykling, sport eller at løfte en indkøbspose. Senere kan albuen blive øm i hvile og stiv om morgenen. Prikken, følelsesløshed eller tydelig lammelse er ikke typiske symptomer og bør give mistanke om nervepåvirkning eller en anden årsag.

Hvem får tennisalbue?

Tennisalbue rammer ikke kun tennisspillere. Tilstanden ses især hos mennesker, der gentager de samme bevægelser med hånd, håndled og underarm eller pludseligt øger en belastning, de ikke er vant til.

Det kan være håndværkere, mekanikere, malere, rengøringspersonale, kokke, musikere og kontoransatte. I sport ses den blandt andet i tennis, badminton, padel, klatring og styrketræning. Ketchersport har givet tilstanden sit navn, men arbejdsrelateret belastning er mindst lige så almindelig.

Risikoen stiger typisk i 40- til 60-årsalderen. Dårlig søvn, stress, rygning og andre helbredsproblemer kan også påvirke smerte og vævets evne til at regenerere. Ofte er der ikke én enkelt årsag, men flere belastninger sammen, der over tid giver tennisalbue, smerter og nedsat bevægelighed.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles som regel ud fra sygehistorien og en klinisk undersøgelse. Behandleren spørger til, hvor smerten sidder, hvad der fremkalder den, hvor længe den har været der, og om der var et traume eller en tydelig ændring i arbejde eller træning.

Det er også vigtigt at spørge til nakke- og skuldersymptomer, føleforstyrrelser og andre ledproblemer. Formålet er ikke kun at bekræfte tennisalbue, men også at undersøge, om smerterne kan komme fra en nerve, et led eller et andet område i kroppen.

Klinisk undersøgelse

Ved undersøgelsen leder man efter den velkendte ømhed ved den laterale epicondyl og tester grebsstyrke, bevægelighed og smerte ved belastning af håndleddets strækkemuskler.

Cozens test: Patienten forsøger at strække håndleddet mod modstand. Testen regnes som positiv, når den kendte smerte fremkaldes på ydersiden af albuen.

Mills test: Albuen strækkes, mens underarmen drejes og håndleddet bøjes. Det strækker den følsomme muskel- og senestruktur og kan fremkalde den velkendte smerte.

Maudsleys test: Patienten løfter langefingeren mod modstand. Testen belaster en del af underarmens strækkemuskulatur og kan fremkalde lateral albuesmerte.

Ingen enkelt test kan stå alene. Resultaterne skal passe sammen med smertens placering, sygehistorien og den øvrige undersøgelse. Nakkens, skulderens og nervernes funktion undersøges, hvis symptomerne ikke er helt typiske.

Hvornår bruges scanning?

Scanning er normalt ikke nødvendig ved et typisk forløb. Ultralyd eller MR kan blive relevant, hvis diagnosen er usikker, hvis der har været et større traume, eller hvis symptomerne ikke forbedres som forventet trods et gennemført behandlingsforløb.

En scanning kan vise fortykkelse, uregelmæssige fibre, forkalkninger eller små rifter i senen. Fundene skal altid sammenholdes med symptomerne, fordi seneforandringer også kan findes hos mennesker, der ikke har ondt. Røntgen bruges især ved mistanke om knogle- eller ledproblemer.

Differentialdiagnoser

Som en del af diagnosen skal andre årsager til lateral albuesmerte udelukkes. Det kaldes differentialdiagnostik. Mulighederne omfatter blandt andet brud eller tidligere luksation, slidgigt, inflammatorisk gigt, irritation af en slimsæk, skade på ledbånd og smerter, der kommer fra nakken eller skulderen.

Radialtunnelsyndrom kan være særligt svært at skelne fra tennisalbue. Ved radialtunnelsyndrom ligger den største ømhed typisk nogle centimeter længere nede ad underarmen, og smerterne kan fremkaldes ved modstand mod underarmens udaddrejning eller langefingerens stræk. Føleforstyrrelser eller tydelig muskelsvaghed peger mere mod nervepåvirkning end mod en ren senelidelse.

Klik, aflåsning eller en følelse af ustabilitet kan pege mod et problem inde i leddet eller en ledbåndsskade. Udtalt morgenstivhed, varme og hævelse i flere led kan pege mod gigt. En traumatisk skade er ofte lettere at identificere, fordi smerterne opstår pludseligt efter fald, slag eller vrid.

Feber, rødme, tiltagende hævelse, uforklarligt vægttab eller vedvarende nattesmerter passer ikke til et almindeligt forløb og bør vurderes af en læge.

Hvad siger forskningen?

Forskningen i akupunktur mod tennisalbue peger på, at behandlingen kan reducere smerte og forbedre funktion på kort sigt. Selv om de anerkendte studier er små og anvender forskellige metoder og behandlingsprotokoller, giver de et foreløbigt billede af akupunkturens mulige betydning for smerte og funktion ved tennisalbue.

I et internationalt randomiseret studie fra 2020 blev 96 personer med kroniske laterale albuesmerter fordelt mellem manuel akupunktur og en kontrolbehandling med inaktiv laser. Akupunkturgruppen opnåede en moderat større forbedring i armfunktion og i flere smertemål ved opfølgningen. Studiet rapporterede ingen alvorlige bivirkninger.

Et mindre randomiseret studie fra 2017 undersøgte 41 patienter. Begge grupper fik almindelig behandling med blandt andet aflastning, støtte og øvelser, mens den ene gruppe også fik ti akupunkturbehandlinger. Begge grupper fik færre smerter og bedre funktion. Kun akupunkturgruppen fik samtidig forbedring i tryksmertetærskel og en reduktion i den målte tykkelse af den fælles strækkesene. Dette kan tyde på, at akupunkturbehandlingen kan have påvirket senens struktur.

En meta-analyse fra 2020 samlede ti randomiserede studier med 796 deltagere. De samlede resultater var overvejende til fordel for akupunktur sammenlignet med medicin, blokade eller kontrolbehandling. Forfatterne understregede dog, at mange af forsøgene havde høj risiko for bias og utilstrækkelig opfølgning.

Det mest rimelige svar er derfor, at akupunktur er et relevant supplement til smertelindring og funktion, især på kort sigt. Forskningen giver ikke grundlag for at love helbredelse eller for at erstatte belastningsstyring, øvelser og nødvendig lægelig vurdering.

Hvordan kan akupunktur hjælpe?

Akupunktur alene

Akupunktur kan dæmpe smertefølsomheden og gøre det lettere at bruge armen. Nogle mærker en forandring kort efter behandlingen, mens andre først oplever en tydelig forskel efter 2–4 behandlinger. Jeg måler effekten løbende ud fra smerte, grebsfunktion og hvad du igen kan gøre i hverdagen.

Smertelindring er værdifuld, men den må ikke forveksles med, at senen straks er klar til fuld belastning. Hvis armen pludselig føles bedre, skal belastningen stadig øges gradvist, så du ikke bruger det midlertidige vindue til at overbelaste området igen.

Akupunktur sammen med standardbehandling

Den mest robuste tilgang er at kombinere smertelindring med belastningsstyring og træning. Akupunktur kan skabe ro nok til, at man kan begynde eller fortsætte øvelser, mens træningen over tid gør muskel-sene-enheden bedre til at tåle arbejde, sport og hverdagsbelastning.

Andre tiltag kan være midlertidig ændring af arbejdsopgaver, ergonomi, en støtte omkring underarmen og vejledning om søvn og restitution. Behandlingen tilpasses efter, hvor irritabel albuen er, og hvilke aktiviteter du skal tilbage til.

Hvordan foregår et behandlingsforløb hos Twin Trees?

Et forløb begynder med at forstå, hvorfor netop din albue er blevet følsom. To mennesker kan have smerter samme sted, men have forskellige belastninger, mål og forhold, der holder problemet i gang. Derfor tilpasses både akupunkturen og rådene til den enkelte.

Første konsultation

Ved den første konsultation gennemgår vi dine symptomer, dit arbejde, din træning og tidligere behandling. Vi taler også om nakkesmerter, føleforstyrrelser, traumer og andre forhold, som kan tyde på, at smerten ikke kun kommer fra senen.

Albuen og underarmen undersøges med bevægelse, tryk, greb og relevante belastningstests. Formålet er at genkende din sædvanlige smerte og samtidig se efter tegn på nerve-, led- eller ledbåndsproblemer.

Herefter lægger vi en plan. Du får forklaret, hvad jeg vurderer, at der sker, hvilke aktiviteter der midlertidigt bør ændres, og hvordan akupunktur og øvelser kan indgå i dit forløb. Hvis noget kræver lægelig udredning, anbefaler jeg altid dette, før behandlingen fortsætter.

Opfølgende behandlinger

Ved de opfølgende behandlinger spørger jeg ikke kun, om smerten er lavere. Jeg ser også på, om du kan gribe bedre, arbejde længere, sove bedre eller udføre øvelser eller sport med mindre reaktion bagefter.

Akupunkturpunkter og behandlingsintensitet justeres altid efter din respons. Samtidig tilpasses belastning og øvelser, så de hverken bliver så lette, at senen ikke udfordres, eller så tunge, at symptomerne bliver ved med at blusse op.

Jeg revurderer altid diagnosen og behandlingsplanen ved hver behandling. Det er nemlig vigtigt ikke bare at fortsætte den samme behandling, da din krop altid er i forandring fra dag til dag.

Hvor mange behandlinger skal man forvente?

Der findes ikke ét bestemt antal, som passer til alle. Varighed, smertefølsomhed, arbejdsbelastning, søvn, tidligere behandling og mulighed for at ændre hverdagen har stor betydning.

Jeg foreslår altid at komme til første behandling og booke den efterfølgende behandling inden for 7 dage. Efter anden behandling vil vi sammen have et godt billede af dit forløb, og hvor mange behandlinger der vurderes nødvendige for lige dig. Et normalt forløb er mellem 3 og 8 behandlinger fordelt over 1–3 måneder.

Hvad kan du selv gøre?

Det vigtigste er at finde balancen mellem for meget og for lidt aktivitet for dig. Senen har brug for belastning for at blive stærkere, men belastningen skal være i en mængde, så den kan nå at komme sig og regenerere.

Belastningsstyring

Undgå så vidt muligt de bevægelser, der giver en kraftig og langvarig opblussen, men stop ikke med at bruge armen fuldstændigt. Del tunge opgaver op, skift hånd, brug to hænder og læg korte pauser ind før smerterne bliver stærke. Det vigtigste er at lære at lytte til din egen krop og forstå, hvornår din grænse er nået.

En praktisk regel er at holde øje med reaktionen samme dag og næste morgen. Let smerte under en aktivitet kan være acceptabel, hvis den hurtigt falder igen og ikke giver tydelig forværring dagen efter. Hvis albuen bliver mere irritabel i mange timer, så var belastningen sandsynligvis for høj for dig lige der.

Når symptomerne falder igen, øges belastningen langsomt. Store hop i aktivitet fra næsten ingen til en hel arbejdsdag eller en hård træning er en almindelig grund til tilbagefald.

Øvelser

Øvelserne skal styrke håndleddets strækkemuskler og senen ved albuen. Man kan begynde med statiske øvelser, hvor håndleddet holdes stille mod en let modstand. Senere kan man arbejde langsomt op og ned med en vægt eller elastik.

En enkel øvelse er at støtte underarmen på et bord med hånden ud over kanten og håndfladen nedad. Her kan man holde en let vægt, løfte håndleddet roligt og sænke det langsomt igen. Belastningen skal være udfordrende, men stadig kontrollerbar.

Det præcise antal gentagelser er mindre vigtigt end en jævn progression. Start lettere end du synes rimeligt og øg først vægt eller mængde af gentagelser, når reaktionen er stabil. En fysioterapeut eller anden fagperson kan tilpasse programmet, hvis du er usikker.

Ergonomi

Ergonomi handler ikke om at finde én perfekt stilling, men om at mindske unødvendig kraft og skabe variation. Hold de ting, du arbejder med, tættere på kroppen, og undgå at løfte tungt med håndleddet bøjet bagud.

Ved computerarbejde kan en mus, der passer til hånden, et afslappet greb og støtte til underarmen reducere belastningen. Skift mellem mus, tastatur og andre opgaver i stedet for at fastholde den samme stilling i flere timer.

Ved håndværk kan et tykkere værktøjsgreb, skarpt værktøj og brug af begge hænder mindske den kraft, underarmen skal udvikle. Små ændringer virker bedst, når de kombineres med pauser og gradvis træning.

Træning

Du behøver sjældent stoppe al træning. Bevar de aktiviteter, som ikke provokerer albuen tydeligt, og tilpas greb, vægt, tempo og samlet mængde ved de øvelser, der provokerer smerterne.

Ved ketchersport kan teknik, grebsstørrelse, strengespænding og træningsmængde spille en rolle. Ved styrketræning kan et neutralt håndled, lavere vægt og færre sæt være nok til at holde dig i gang. Dette skal altid tilrettelægges med en træner eller professionel.

Tilbagevenden til en normal dagligdag bør altid ske trinvis. Start kort og let, og øg kun én øvelse ad gangen. Hvis både vægt, varighed og hyppighed øges på samme uge, bliver det svært at vide, hvad albuen reagerer på.

Prognose

Prognosen ved tennisalbue er som regel god, men forløbet kan være langsomt. Mange oplever bedring over måneder, og nogle har symptomer i et år eller længere. Det betyder ikke nødvendigvis, at senen har taget permanent skade.

Nye og mindre irritable tilfælde falder ofte hurtigere til ro end problemer, der har stået på længe. Et fysisk krævende arbejde, vedvarende høj belastning, søvnproblemer og manglende mulighed for at tilpasse aktiviteter kan forlænge forløbet.

Bedring er sjældent lineær, og man kan forvente tilbagefald i forløbet. Der kan være gode og dårlige dage, selv om udviklingen samlet set går fremad. Det mest nyttige er at følge funktionen over flere uger frem for at bedømme forløbet ud fra én enkelt dag.

Hvornår bør du søge læge?

Søg læge efter et fald, slag eller vrid, hvis albuen er tydeligt hævet, deform, låst eller vanskelig at bevæge. Pludseligt krafttab eller mistanke om et brud skal også vurderes.

Du bør ligeledes undersøges ved følelsesløshed, vedvarende prikken, tiltagende muskelsvaghed eller smerter, der begynder i nakken og stråler ud i armen. Det kan tyde på nervepåvirkning.

Feber, rødme, varme, kraftig hævelse, uforklarligt vægttab eller konstante nattesmerter er ikke typiske tegn på tennisalbue og kræver lægelig vurdering.

Hvis smerterne ikke ændrer sig efter flere ugers relevant tilpasning og træning, eller hvis de fortsætter med at blive værre, er det også fornuftigt at få diagnosen vurderet igen.

Ofte stillede spørgsmål

Her er korte svar på de spørgsmål, der oftest opstår under et behandlingsforløb.

Hvad er tennisalbue?

Tennisalbue er en belastningsrelateret smertetilstand ved den fælles strækkesene på ydersiden af albuen. Tilstanden handler oftest om en følsom og forandret sene, ikke kun om inflammation.

Hvor længe varer tennisalbue?

Forløbet varierer fra person til person. Nogle får tydelig bedring på få uger, mens andre har symptomer i mange måneder. Lang varighed betyder ikke, at bedring er umulig.

Kan tennisalbue gå over af sig selv?

Ja, mange bliver bedre over tid. En god balance mellem aktivitet, aflastning og gradvis træning kan gøre forløbet mere håndterbart og hjælpe dig tilbage til normal funktion.

Kan akupunktur hjælpe mod tennisalbue?

Akupunktur kan hos nogle reducere smerte og forbedre funktion, især på kort sigt. Den samlede forskning er lovende og stemmer overens med det, jeg ser i klinikken: Patienterne får bedre funktion og en mere normal hverdag. Akupunktur bør ses som et supplement til belastningsstyring og træning.

Hvor mange behandlinger kræver tennisalbue?

Det afhænger af, hvor længe problemet har stået på, og hvordan albuen reagerer. Et klinisk forløb hos mig vurderes løbende og ændres, hvis der ikke er fremgang. Et normalt forløb ligger mellem 3–8 behandlinger over 1–3 måneder.

Må jeg træne med tennisalbue?

Ja, som regel. Tilpas vægt, greb og mængde, så reaktionen er acceptabel og falder igen kort efter sporten. Træning, der giver en kraftig forværring resten af dagen eller næste morgen bør reduceres.

Hvilke øvelser kan hjælpe ved tennisalbue?

Langsomme styrkeøvelser for håndleddets strækkemuskler bruges ofte. Man kan begynde med statiske hold og senere gå videre til kontrollerede løft med en elastik eller en let vægt. Programmet skal tilpasses din belastningstolerance.

Skal jeg holde armen helt i ro?

Nej. Fuldstændig hvile kan dæmpe symptomerne kortvarigt, men gør ikke senen mere robust. Relativ aflastning, hvor de værste provokationer reduceres, samtidig med at armen holdes i gang, er som regel mere hensigtsmæssig.

Hvornår bør tennisalbue undersøges af en læge?

Søg læge ved traume, stor hævelse, låsning, føleforstyrrelser, tydelig svaghed, feber eller konstante nattesmerter. Få også diagnosen revurderet, hvis et relevant behandlingsforløb ikke ændrer symptomerne.

Kan tennisalbue komme igen?

Ja. Tilbagefald ses især efter en hurtig stigning i arbejde eller træning. Risikoen kan mindskes ved at vedligeholde styrke, variere belastningen og reagere tidligt på begyndende symptomer.

Opsummering

Tennisalbue er en belastningsrelateret tilstand i senen på ydersiden af albuen. Problemet ses ikke kun hos tennisspillere, men hos alle, der gentager greb, løft og arbejde med håndleddet. Diagnosen stilles normalt ud fra sygehistorie og undersøgelse, mens scanning kun er nødvendig i særlige tilfælde.

Akupunktur kan hjælpe med at dæmpe smerte og gøre det lettere at bruge og træne armen. Forskningen peger især på kortvarig lindring og bedre funktion. Senens langsigtede tilpasning kræver gradvis belastning og tid.

Den bedste langsigtede strategi er en kombination af konservativ behandling, akupunktur, øvelser, forståelse, passende belastning og justering af de aktiviteter, der giver smerter.

Du kan læse mere om min baggrund og uddannelse eller se de øvrige artikler om smerter i vidensbiblioteket.